
Zambia på landkortet
Zambia (det tidligere Nord Rhodesia) grænser mod nord op til den Demokratiske Republik Congo, samt Tanzania. Mod øst til Malawi og Mozambique, mod syd til Zimbabwe, Botswana og Namibia og mod vest til Angola. Landet har sit navn fra floden Zambezi, der afgrænser landet mod syd.
Zambia byder på stor variation i naturen
Landet hvor walking safaris blev født. Hjemsted for Victoria Falls, den store smukke Zambezi flod samt fantastiske søer og vådområder. Zambia besidder en mangfoldighed af fugle - enorme mængder af vilde dyr - og nogle helt forrygende naturområder.
Zambias befolkning er enestående gæstfrie
Zambias befolkning er enestående gæstfrie, meget smilende, venlige og imødekommende og landet er kendt som et af de sikreste lande på kontinentet at besøge.
17 fantastiske vandfald udover det spektakulære Victoria Falls
Landet er velsignet med 17 fantastiske vandfald udover det spektakulære Victoria Falls - som jo også lader sig beskue fra Zimbabwe, store søer og adskillige floder, og tilbyder noget af det mest vidunderlige fiskeri.
Zambia er Afrika's hjerte
Landet - der også går under navnet Afrika's hjerte - har mindst 14 af Afrikas allerbedste nationalparker, med en mangfoldighed af vildt, uberørt og vidunderlig natur og er således en perle af de sjældne.