SE  |  DK  |  EN

Oplev tiden stå stille - med det Indiske Ocean som nærmeste nabo

SE BILLEDER FRA ROCKTAIL BEACH CAMP & OMRÅDET

SE ET FÆRDIGT REJSEFORSLAG MED ROCKTAIL BEACH CAMP (PDF)

OMRÅDET:
Naturskønt og aldeles ugenert beliggende et kvarters gang fra det Indiske Ocean. Midt mellem Kosi Bay og Sodwana Bay, på Sydafrikas østvendte kyst. Tæt på Lake Sibaya, Sydafrikas største ferskvandssø.

INDKVARTERING:
I dejligt indrettede safaritelte med egen veranda. Brede behagelige senge og stort indbydende badeværelse.

AKTIVITETER:
1. Klasses dykning, guidede ture til lands – i bushen, og til vands - i kano, på Lake Sibaya. Sundowner-ture til Lake Sibaya, skilpaddeture (fra oktober til marts), udflugter til de lokale samfund, … og badning & snorkling, afslapning samt naturoplevelser af den autentiske slags.

ANBEFALES TIL:
Især velegnet til børnefamilier. Der lægges stor vægt på børn, i alle aldre. Flere generationer der rejser sammen og som søger en pause fra en hektisk hverdag. Langt væk fra civilisationen.

PRIS-EKSEMPEL:
5 dage ved kysten i Rocktail Beach Camp, inklusive fly til/fra Johannesburg, helpension og daglige aktiviteter, koster per voksen fra DKK 8.000,-

Et ophold ved det Indiske Ocean kan passende kombineres med safari eller andre oplevelser i Sydafrika. Hvis I vil blive på østkysten, så gå ikke glip af St. Lucia.

LÆS MERE OM WILDERNESS SAFARIS - FIRMAET BAG ROCKTAIL BEACH CAMP

______________________________________________________________________________

HVAD I KAN FORVENTE AF ROCKTAIL BEACH CAMP

Et paradis for børnefamilier, placeret midt imellem Kosi Bay og Sodwana Bay
For store og især for små er denne camp en lille perle, med sin beliggenhed 15 minutters gang fra det Indiske Ocean, placeret midt imellem Kosi Bay og Sodwana Bay. I den nordlige del af den kæmpestore "Isimangaliso Wetland Park", som er en kyststrækning på mere end 200 km, der har været under formel naturbeskyttelse i mange årtier. Fuglelivet i området er overvældende, mens man ikke skal forvente at se masser af vildt.

Verdensklasse dykning og snorkling
Her findes verdensklasse dykning og snorkling, afsidesliggende uspolerede strande og mange muligheder for alle slags strandeventyr. En relativt lille camp, hvor værelserne - i form af dejligt indrettede safaritelte - store og rummelige med toilet og bad, byder på en flot udsigt fra verandaen. Dejlig stor pool, bar og fælles lounge-område er centreret omkring en stor veranda midt i campen. Desuden findes et rummeligt og veludstyret legerum til børn, samt en souvenir forretning.

Guidede gåture i skov eller på strand
Der er en hel del aktiviteter inkluderet i jeres ophold, såsom guidede gåture - i skoven eller på stranden, udflugter til Lake Sibaya, snorkling ved Lala Nek og udflugter til den nærtliggende zululandsby Gugulesizwe.

Gugulesizwe-projektet - social ansvarlighed overfor zulu-folket
Wilderness Safaris, der er firmaet bag Rocktail Beach Camp, har et yderst spændende samarbejde kørende med den lokale zulu stamme, under det samlede navn Gugulesizwe-projektet. Et projekt som Wilderness Safaris fra start har investeret økonomisk i, men hvor planen på sigt er at overlade styringen 100% til det lokale zulu-folk.

Projektets overordnede formål er at skabe bæredygtig økonomisk udvikling – det vil sige arbejdspladser – i det lokale zulu-samfund. Derudover er følgende nøgleord meget vigtige for projektet:
1. At værne om den oprindelige zulu-kultur.
2. At arbejde med naturbeskyttelse i Gugulesizwe-området.

Rent praktisk har projektet ført til etableringen af Gugulesizwe Community Centre, hvorfra der mod betaling tilbydes en række aktiviteter, såsom:
o Sangoma besøg (en ”sangoma” er i zulu-betydning en healer og åndelig vejleder)
o Traditionelle Zulu-danse.
o Hesteridning.
o Ture på ATV / 4-hjulet motorcykel.
o Stjernekiggeri.

Det er værd at bemærke sig, at man ved at tage nogle af Gugulesizwe-oplevelserne med, aktivt bidrager til et velgørende projekt af meget stor betydning for de lokale.

Kano- eller kajaksejlads samt dykning
Andre aktiviteter kan tilvælges, såsom kano- eller kajaksejlads samt dykning... Dykning fra Rocktail Beach er ganske unik. Fordi den foregår inden for et reservat, en del af Unescos World Heritage Sights og ingen uvedkommende vil være at finde. Her stortrives alskens fisk samt delfiner og hvaler.

Efter dage i bushen, nogle gange med tilbageholdt åndedræt, så nyd sol og vand og total afslapning i Rocktail Beach Camp.

Rocktail Beach Camp egner sig som sagt for alle aldre, og er med sine forskelligartede aktiviteter ideel, hvis flere generationer rejser sammen.