|
Dato 10-01-2008
African Adventure er fortsat hovedagent for Mananga Safaris i Skandinavien.
Mananga Safaris har dog igennem det sidste års tid udvidet sin kapacitet – dvs. det samlede jagtområde – betydeligt i form af et antal jagtfarme, der alle er beliggende omkring Musina og Thipise. Kobus Fourie har derfor valgt at udbyde den overskydende kapacitet på antilopejagt til øvrige agenter på det Skandinaviske marked, da han har mange års positive erfaringer med skandinaviske jægere. African Adventure’s samarbejde med Mananga Safaris er udelukkende baseret på jagt i naturreservatet ’Maremani Nature Reserve’. At vi i African Adventure har valgt at lave den afgrænsning skal dels forklares i den usædvanligt høje standard, der er på jagten i dette område. Derudover spiller det naturligvis ind, at vi har et indgående kendskab til området, efter at have været bosat der i 2 år, og været beskæftiget med opbyggelsen af natur reservatet. Det er derfor en særlig fornøjelse at kunne rådgive vores rejsende til Mananga Safaris, da vi kender hvert bjerg, hvert baobab træ, hver flodseng og hver tracker ned til mindste detalje. Kobus og Sureta Fourie er efter en velfortjent juleferie i Cape Town, i fuld gang med at forberede camps m.m. til den kommende sæson, og vi ser frem til at tage hul på et nyt spændende jagtår ved Limpopo floden. Læs mere om Mananga Safaris |
![]() |



