|
Dato 27-11-2008
Denne gang blev rejsen dog udvidet med 3 ugers rundrejse i Sydafrika på egen hånd, hvorefter de afsluttede de afrikanske oplevelser i gode venners lag ved Mananga Safaris. "Til African Adventure. Hermed nogle få linjer, som vel nærmest må kaldes ”en ikke jægers bekendelser”. Den bedste reklame for AA må være, at det er andet år i træk, at min hustru og jeg har taget turen, - denne gang kombineret med en rundrejse på egen hånd. Før Mananga havde undertegnede aldrig skudt et dyr, - og jeg er ikke blevet jæger af de to ture. Men i Afrika er det noget andet. At færdes frit i bushen og få den gennemtrængende ”duft” af dyr og vild natur op i næsen, at se de mange smukke dyr og ikke mindst at opleve trackerne, - de er fantastiske og turen værd i sig selv, - det er stort. Det med at nedlægge et dyr, er en naturlig afslutning på et forløb, - og indrømmet, et spændingsmoment. Heldigvis var min kone lige så begejstret og fulgte med hele vejen. Mananga er massiv forkælelse i den ordets bedste forstand. De er desuden seriøse og der er en god atmosfære. Turen kan anbefales." Jørgen Borg |
![]() |



